Om mig

Book en tid


Om mig









Velkommen til Inaya Beauty Care

Her finder du mig, Diana Sommer, som har dedikeret over 40 år af mit liv til skønhedsbranchen.



Mine uddannelser:

Min rejse begyndte allerede i mine teenageår, hvor min egen kamp med akne vækkede min passion for hud og skønhedspleje. Jeg startede med at uddanne mig som lægeeksamineret kosmetolog, og gennem årene har jeg taget adskillige specialiserede uddannelser inden for mit fag. Dette inkluderer makeupartist og hairstylist fra Complexion, London School of Make-Up, certificeret negletekniker, kosmetisk ansigtsakupunktør, vippetekniker, aknespecialist, og senest NEULIFTING® ansigtsmassage, en foryngende teknik der inkluderer lymfedrænage, ansigtsskulpturmassage, ansigtsomformning samt buccal (intraoral) massage.



Mine erfaringer:

Min karriere i skønhedsbranchen har bragt mig vidt omkring, lige fra som helt ung, at arbejde ombord på Englandsbådene i parfumeriet for DFDS, til at arbejde i Illums og Magasin Kgs. Nytorv. I 1992 som produkt- og salgstræner for en stor agenturvirksomhed, hvor jeg i 6 år underviste personale der arbejdet i parfumerier, stormagasiner, Matas og Dutyfree. Denne erfaring gav mig en dyb forståelse af kundeservice og produktkendskab, som jeg har taget med mig videre i min karriere og stadig gør brug af den dag i dag.



Livet som selvstændig:

I 1998 åbnede jeg skønhedssalonen, Diana Beauty Cult, i Kgs. Lyngby, der senere blev til B’licious. Her fik jeg en loyal kundebase, hvoraf mange stadig kommer hos mig. Udover at udføre skønhedsbehandlinger har jeg også altid haft en stor passion for makeup, dette førte til, at jeg fra 2002-2012 arbejdede sideløbende som makeupartist og hårstylist for TV2’s Go’ Morgen og Go’ Aften Danmark. Mit engagement i branchen førte også til, at jeg fra 2004-2017 var formand for Dansk Kosmetolog Forening, hvor jeg arbejdede for at højne standarden for kosmetologfaget.



Mine behandlinger:

I dag er jeg stået lidt af ræset med stor klinik og ansatte og har nu Inaya BeautyCare Kongevejen 345E i Holte. Her tilbyder jeg eksklusive skønhedsbehandlinger, lige fra de klassiske forkælende ansigtsbehandlinger der giver frisk, ren og strålende glød til huden, specialiserede behandlinger, til dig der har akne eller rosacea hud, eller depigmentering til dig der har pigmentforandringer, eller dig der ikke bryder sig om Botox eller Fillers men gerne vil have hudforyngende behandlinger, tilbyder jeg innovative non-invasive ansigtsbehandlinger. Derudover tilbyder jeg farvning og retning af bryn, farvning af vipper, lash og brow lift, hårfjerning med voks eller Sugaring, manicure og spa-pedicure, Shellac mani/pedicure og selvfølgelig tilbyder jeg også professionel makeup og hårstyling til enhver anledning samt personlig makeupundervisning.



Med min mangeårige ekspertise og passion i rygsækken garanterer jeg, at du altid er i de bedste hænder. Hver eneste af mine behandlinger tilpasses dine unikke behov, og jeg fokuserer altid på at fremhæve din naturlige skønhed og hjælpe dig på bedste vis. Mine behandlinger er for alle aldre, alle hudtyper - lige fra teenager til menopause.

Besøg Inaya Beauty Care i Holte og oplev en verden af eksklusive skønhedsbehandlinger, der giver synlige og langvarige smukke resultater.

Jeg glæder mig til at behandle dig.






 




Åbningstider


 
Mandag Lukket
Tirsdag 10:00 - 18:00
Onsdag 10:00 - 18:00
Torsdag 10:00 - 18:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 14:00
Søndag Lukket




 
 

En hjemmeside af melumi.com - Online booking system af melumi.com